Indhold
Detkinesisk sprog Det er en, der er en del af ikke-verbal kommunikation. Også kaldet kropssprog, Det er grundlæggende og fungerer generelt som et supplement til verbalt sprog, men nogle gange kan det blive som eller mere vigtigt.
Kinesisk sprog inkluderer gestus, blik, kropsbevægelser og kropsholdning. For eksempel: et kram, en kærtegn, et kys.
Der er aktivitetsfelter, hvor kinesisk sprog får enorm relevans, såsom i at handle. I en periode var der det, der blev kaldt "stille biograf", som kun fortalte historier gennem skuespillernes bevægelser og bevægelser. Charles Chaplin, Buster Keaton eller Mary Pickford er nogle af de mest berømte eksponenter for det kinesiske sprog.
- Det kan tjene dig: Konnotativt sprog, Denotativt sprog
Eksempler på kinesisk sprog
Her er nogle eksempler på brugen af kinesisk sprog; dets udtryksværdi er angivet i parentes:
- Blæse (irritation, træthed)
- Åbn og luk øjnene hurtigt (skam, beskedenhed)
- At sukke (melankoli)
- Sæt dine hænder sammen under hagen som en bøn (appel)
- Løft tommelfingeren (godkendelse)
- Blink øjet (medvirken)
- Ryst din hånd op og ned (svarende til 'skynd dig')
- Ryst din hånd mod dig selv (svarende til 'komme tættere')
- Kryds pegefingeren foran læberne (svarer til 'stilhed' eller 'afslør det ikke')
- Drej hovedet vandret fra side til side (afslag).
- Flyt hovedet op og ned (bekræftelse).
- Rynke panden (skuffelse eller 'jeg forstår ikke')
- Gabe (kedsomhed, søvnig)
- Dæk din mund med din hånd (svarende til 'jeg burde ikke sige det')
- Grine (glæde, komedie)
- Smil (salighed, tilfredshed)
- Skrig (sorg)
- At rødme (forlegenhed, ubehag)
- Kryds ben (svarende til 'Jeg tager tid til dette')
- Tegn cirkler med din hånd på maven (svarende til 'hvor rig' eller 'hvor sulten').
Om kropssprog
- Ikke alle kulturer deler deres gestikulære koder. Der er bemærkelsesværdige forskelle i bevægelser, når man sammenligner østlig kultur med vestlig kultur.
- Alt, der omgiver ordet, er kendt som paralinguistics, en kategori, der omfatter foniske modaliteter (inklusive tavshed og pauser) og fysiologiske eller følelsesmæssige lyde. Selv den måde, hvorpå man klæder sig og sætter sig på makeup, føjes til den kommunikative pakke med kinesisk sprog.
- Timbre, stemmetone og intensitet er en vigtig del af ikke-verbal kommunikation. Udseendet er også, ikke kun højttalerens udseende, men også lytterens udseende. Inden for det fysiologiske fortolkes fortabelse for eksempel ofte som kedsomhed eller direkte uinteresse i hvad der bliver sagt, mens gråd tydeligt afspejler smerte eller tristhed eller endda glæde eller følelser.
- I vores grundlæggende kommunikation griber vi meget ofte til kropssprog: vi stopper bussen ved at strække armen fremad, men vi kalder tjeneren ved at løfte armen: disse er kulturelt enstemmige bevægelser på et givet tidspunkt og sted. Vi nikker eller ryster også på hovedet.
- I et mellemplan mellem verbal kommunikation og kinesisk sprog er de såkaldte kvasi-leksikiske elementer: vokaliseringer eller onomatopæer, der bidrager til højttalerens ekspressivitet, men som i sig selv mangler en leksikalsk værdi. For eksempel: Mmm, Ugh!
