I lingvistik anerkender navnet på sociale varianter forskellige variationer, der findes mellem folks måder at tale på, forskellig fra sprogforskelle.
Det sker, at tale på ingen måde er en eksakt videnskab, men tværtimod dens anvendelse afhænger af en familie- og social transmissionog derfor af visse processer, der påvirker den indlæring, som en person har af sprog og dets anvendelse.
Navnet på 'sociale varianter' omfatter et enormt spektrum af differentieringer, der påvirker den måde, folk taler på, inden for hvilken socioøkonomisk lag, hvor hver enkelt er.
Generelt er det sociale forhold, der præsenteres, at folk med en rigere økonomisk situation har nået uddannelsesniveauer, der giver dem mulighed for at have et rigere ordforråd og at kunne udtrykke med en meget bred vifte af begreber noget, som en mindre uddannet person kun opnår. med et mindre ordspektrum, der får dem til at begynde at bruge nye udtryk, der med tiden går deres egne. Mange af de ord, der er kendt som 'populære' og omdannet til typiske for de forskellige regioner, skyldes deres nye udtryk '.
Se også: Eksempler på regionalt og generationsleksikon
Kategorien 'social' kan kun diskuteres på baggrund af, at sproglige variationer også har meget at gøre med hvad geografisk. Det sker, at det er let at bemærke, at i de forskellige lande, der håndterer et sprog, er det almindeligt, at store forskelle vises i kommunikationsvejen: udtryk, typiske ord eller rytmiske taleformer varierer efter land (eller endda regioner inden for det). Under alle omstændigheder betragtes denne variation som en social, da den i sidste ende forekommer med hensyn til forskellige samfund.
I den forstand udgør hver af grundene til, at sprog ændres, en social variant. De er anført nedenfor og beskriver deres omfang.
- Geografiske varianter: som sagt, bopælsområdet (og især det at internalisere sprog) er grundlæggende for folks tale. Den særlige måde, som hvert samfund skal udføre tale på, kaldes dialekt, skønt begrebet for nylig var begrænset til talen fra folk, der ikke længere eksisterer, og blev erstattet af geolekt.
- Etniske varianter: Ud over geografiske grænser deler etniske grupper udtryksformer, der undertiden giver anledning til såkaldte etnolekter.
- KønsvarianterSelv om det i Vesten sker mindre og mindre, var det på et tidspunkt almindeligt for mænd at kommunikere på en anden måde end kvinder. Disse egenskaber er kendt som sexolect.
- Diachroniske varianter: transformation af sprog udføres i tide, så det kan forventes, at to mennesker fra forskellige perioder ikke deler større koder på sprog.
- Aldersvariant: inden for samme øjeblik er det almindeligt, at folk i forskellige aldre kender forskellige udtryk. Ungdoms- eller ungdomssjargoner er en del af denne variation. Disse variationer er kendt som kronolekter.
- Professionelle varianter: Folk, der deltager i de samme aktiviteter, deler ofte måder at udtrykke sig på. Inkluderet her er det tekniske ved de forskellige videnskabelige discipliner, kendt som technolects.
- Instruktionsvarianter: Som sagt er uddannelsesniveauet, som en person opnår, en afgørende faktor i deres måde at kommunikere på.
- Kontekstvarianter: de samme mennesker i visse sammenhænge taler på en måde og i andre på en anden. Den velkendte 'rekord' fremhæver dette og udgør en ny variant.
- Hellige sprog: almindeligt i nogle få stammer, de er forskellige måder at kommunikere på, at folk kun har handlinger med større religiøst indhold, alt efter deres overbevisning.
- Marginalvarianter: Det er almindeligt, at de områder, hvor mennesker marginaliseres (hovedsageligt fængsler, men også i nogle tilfælde usikre bosættelser) danner deres egne jargoner, som repræsenterer en ny social variant.
