Forfatter:
Peter Berry
Oprettelsesdato:
20 Juli 2021
Opdateringsdato:
11 Kan 2024
Indhold
Det Quechua ord de tilhører en gruppe sprog med oprindelse i Andesbjergene. For eksempel: allpa (betyder "jord") eller der (betyder "godt" eller "godt").
Det anslås, at der i øjeblikket mellem 10 og 13 millioner mennesker taler Quechua. Denne sprogfamilie tales i Peru, Ecuador, Colombia, Bolivia, Argentina og Chile.
Det generelle grundlæggende alfabet i Chechua består af 5 vokaler og 16 konsonanttegn.
- Se også: Quechuismos
Eksempler på ord i Quechua
- Achkur: Grib eller hold med begge hænder.
- Chakwan: Gammel dame, gammel kvinde.
- Cháqru: Niveauer.
- Chawar: Rå.
- Achachakíkan: At det soler eller varmer op.
- Chírimpu: Kogt hvede, tør.
- Éka: Hvor meget?
- Allitukúr: Foregiver eller foregiver at være en god person.
- Chúrar: Gem, sæt.
- Ichik: Lille dreng.
- Íkar: Skær i små stykker, hugg.
- Illa: Lys.
- Ishpe: Tisse, urin.
- Álli wíyaqoq: Person, der adlyder.
- Allpatár: Dæk dig selv med støv.
- Jakan: Irriteret, hævet.
- Chikuti: Pisk.
- Chila rammer: Skrællet, skaldet.
- Chípi: Kylling.
- Chípyan: Sorter, rens, organiser.
- Ima (n) sutiyki?: Hvad hedder du?
- Winas tardis: God eftermiddag.
- Chíqeq: Fjende.
- Ampi: Mørk nat.
- Khan: Gaben.
- Chipara: Dryp.
- Chóqa: Hoste.
- Chúnyan / tzúnyan: Ensom, uden mennesker, ledig.
- Chúrar: Put, gem, placer.
- Chari: Koldt.
- Elluki: Høst.
- Puñu-y: Søvn.
- Aqo: Sand.
- Ari: Ja.
- Esqin: Inficeret.
- Étza: Kød.
- Jana: Dragter, herretøj.
- Juchu: Bryder sammen.
- Chéqlla: Grøn.
- Cheqñar: Bind en rem, juster.
- Chíki: Had, egoisme.
- Ewakashqa: Træt.
- Winus diyas: God morgen.
- Anchata phutikuni: Undskyld.
- Winas nuchis: Godnat.
- Yanapasuyta atinichu?: Jeg kan hjælpe?
- Chuspikúana: Fluer.
- Kushi: Munter.
- Uh ratukama: Vi ses snart.
- Farvel!: Farvel.
- Chícharru: Svinekød.
- Chusuyár: Tabe sig, tabe sig.
- Hay'an llasan?: Hvor meget vejer det?
- K'uychi: Regnbue.
- Mig hvis: Kat.
- Wayk’u / Yanu: Laver mad.
- T’impu: Kog.
- Kanka: Skål.
- Muchana: Kys.
- Maymanta (n) katiki?: Hvor er du fra?
- Chíchi: Bryst.
- Apyu: Hest.
- Arina: Helt ny.
- Chichínmi: Amning.
- Wawasniyoh kankichu?: Har børn?
- Thehtichi: Steg.
- Ayllu: Familie.
- Amur: Hold noget med munden.
- Chákar: Lav en brønd med et såinstrument.
- Haki: Fod.
- Aymuray: Høst.
- Phuyu: Sky.
- Hatun: Stor
- Manchari: Vær bange, frygt.
- Ima uraña (tah)?: Hvad er klokken?
- Kalak: Svag.
- Sinchita paramusan: Det regner hårdt.
- Chirimusan Anchata: Det er meget koldt.
- Payqa, ven: Han er min ven.
- Rit’i: Sne.
- Hatuna: At sælge.
- Illari: Skyfri himmel.
- Ñawpa: Gammel mand.
- Chanta: Senere, senere, senere.
- Hawa: Op.
- Humpina: Sved.
- Arus: Ris.
- Assyriy: Smil.
- Kinti: Kolibri.
- Ellukar: Saml, krympe.
- Épa: Nok, meget.
- Állina kaptínnam: At nogen er kommet sig.
- Også: Grine.
- Aparina: Belastning.
- Kay: Her.
- Armana: Bad.
- Styring: Lig.
- Kuchi: Svinekød.
- Killka Katina: Læs.
- Piki: Loppe.
- Fortsæt med: Nahuatl-ord (og deres betydning)
